Et uventet møde

Marcipangrisens Historie 4Den ville søge ly bag en snefyldt eng,
men så nu straks den lille dreng.

Drengen frøs, græd og ville på gården tilbage,
grisen var dog bange for hjem at tage.

Men drengen var alene i den store skov,
og her gik vilde dyr på rov.

Så grisen tog ham på sin ryg,
der kunne han føle sig varm og tryg.

Grisen gik mod gården men var ikke glad,
for den havde ikke lyst til at ende på et fad.

Sneen føg, og de var begge bange,
da de så to skygger, der var lange.

Marcipangrisens Historie 5Grisen ville gå den modsatte vej,
da den så en mand nærme sig.

Han havde hvidt skæg, en hue der var rød
og et rensdyr, der nyste og forkølet lød.

Manden vinkede, og det viste sig,
at han heller ikke kunne finde vej.

For rensdyrets næse, der ellers kunne lyse,
var frosset til is og kunne kun nyse.

De spurgte den lille gris om assistance,
for uden hjælp havde de ingen chance.

De skulle ud med gaver, inden julen var slut,
men kunne intet se, når rensdyrets næse var kaput.

Det var trist, for julen ville blive ødelagt,
hvis gaverne ikke ud blev bragt.

Grisen sagde, at de skulle til gården ved bakkens top.
De kunne tage med, så rensdyrets næse kunne tø op.

Stormen var hård, og de kunne intet få i syne,
så grisen snuste vej med sin tryne.

Marcipangrisens Historie 6