Mandlens historie

Hvor kommer mandler fraHvor kommer mandler fra?

Når du spiser lækker konfekt og kransekage, tænker du nok sjældent på råvarerne. Men marcipanen, vi bruger i ODENSE Marcipan er lavet på mandler. Faktisk er der i Original ODENSE Marcipan hele 63% mandler i. Det giver den runde og fyldige smag, der karakteriserer en god kvalitetsmarcipan.

Mandlens historie

Historien om mandlen går langt tilbage. Mandlen er kendt som en af verdens ældste afgrøder og stammer tilbage til Kina og det østlige område af Rusland, Iran og Pakistan.

Grunden til at mandlen er kendt i hele verden skyldes, at mennesker tidligt nød mandlerne – både som mad og gave, men også som kunst for øjet på grund af mandeltræets flotte blomstring.

Folk begyndte hurtigt at handle med mandeltræer som varer, og derfor er mandeltræerne i dag spredt ud over de fleste varme klimaer og tørre lande som Spanien, Marokko, Grækenland, Tyrkiet, Israel og USA.

I dag mener man, at Californien står for den største andel af mandelproduktionen i verden. Der er optimale forhold i det varme Californien, og det giver mandler af meget høj kvalitet. Det er den kvalitet, vi leder efter, når vi køber mandler til ODENSE Marcipan. Vi sætter en ære i at søge, udvælge og købe kun de bedste mandler til vores marcipan.

Hvor stammer ordet mandel fra?

Ordet mandel kommer fra Tyskland. Tyskerne omdannede det latinske udtryk amanda, som betyder ”bør elskes”. Og det er lige hvad, mandler bør: Elskes – som nøddesnacks, i marcipan eller i kransekagen og som hakkede mandler i kager og desserter. 

 

  »» Læs også om mandler - fra jord til bord

 

 

Alle billeder under 'Fakta om mandler' er venligst udlånt af Almond Board of California.