Ved hjælp af kransekagemasse har vi i Danmark skabt en specialitet,
som vi er berømt for, nemlig kransekagen. Den fremstilles af en
blanding bestående af kransekagemasse, sukker og
æggehvide.
Den kendte danske kransekagetop, har igennem mange
generationer været midtpunkt ved festlige lejligheder, hvor
kransekagen selvfølgelig har været dekoreret specielt til formålet,
f.eks. bryllup, konfirmation, fødselsdag osv. Pynten kunne være
figurer, flag og knallerter m.m.
Overflødighedshornet er fremstillet af samme masse som kransekagen
og er ligeledes en berømt dansk festkage, en noget mere pompøs og
noget dyrere end kransekagen. Et overflødighedshorn, der flyder med
dejlige fyldte chokolader og konfekt, er den festlige afslutning på
mange konfirmations- og bryllupsfester.
Historisk set er
overflødighedshornet et symbol på frugtbarhed og overflod. Det
berettes, at historien begynder for flere tusinde år siden på
Kreta, hvor det siges, at guden Zeus holdt sig skjult i en
bjerggrotte og klarede sig med gede-mælk og til tak forvandlede et
af gedens horn til et overflødighedshorn, som indeholdt alt, hvad
geden kunne ønske sig.
Historien er måske ikke helt sand, men er en af de mange, der er
fortalt, og i hvert fald blev det fyldte gedehorn symbol på
frugtbarhed og overflod.
Fra bl.a græske dekorationer om gudeverdenen ses ofte overflødighedshornet anvendt, hvor det flyder over med blom-ster og frugter. På malerier, i bøger, over dørportaler, på dragkister og som vaser har overflødighedshornet gennem år-hundreder været en yndet dekoration. Det nøjagtige årstal for det fyldte overflødighedshorn som noget spiseligt ligger nok mellem 1700-1800 tallet.