Ved hjælp af kransekagemasse har vi i Danmark skabt en specialitet, som vi er berømt for, nemlig kransekagen. Den fremstilles af en blanding bestående af kransekagemasse, sukker og æggehvide. Denne masse formes til ringe og bages i ovnen. Ringenes størrelse skal variere fra en stor og ned til en ganske lille ring. Når disse er bagt og afkølet, sprøjtes ringene med tætte striber tværes over af æggehvideglasur. Derefter stables ringene oven på hinanden, så de danner en top. Nu har vi den kendte danske kransekage, som igennem mange generationer har været midtpunkt ved festlige lejligheder, hvor kransekagen selvfølgelig har været dekoreret specielt til formålet, f.eks. bryllup, konfirmation, fødselsdag osv. Pynten kunne være figurer, flag og knallerter m.m.
Overflødighedshornet er fremstillet af samme masse som kransekagen og er ligeledes en berømt dansk festkage, en noget mere pompøs og noget dyrere end kransekagen.
Et overflødighedshorn, der flyder med dejlige fyldte chokolader og konfekt, er den festlige afslutning på mange konfirmations- og bryllupsfester.
Historisk set er overflødighedshornet et symbol på frugtbarhed og overflod. Det berettes, at historien begynder for flere tusinde år siden nede på Kreta, hvor det siges, at guden Zeus holdt sig skjult i en bjerggrotte og klarede sig med gedemælk og til tak forvandlede et af gedens horn til et overflødighedshorn, som indeholdt alt, hvad geden kunne ønske sig.
Historien er måske ikke helt sand, men er en af de mange, der er fortalt, og i hvert fald blev det fyldte gedehorn symbol på frugtbarhed og overflod.
Fra bl.a græske dekorationer om gudeverdenen ses ofte overflødighedshornet anvendt, hvor det flyder over med blomster og frugter. På malerier, i bøger, over dørportaler, på dragkister og som vaser har overflødighedshornet gennem århundreder været en yndet dekoration. Det nøjagtige årstal for det fyldte overflødighedshorn som noget spiseligt ligger nok mellem 1700-1800 tallet.
Det var på mode i 1700-tallet at lave bikuber af marcipanmasse, og en konditorhåndbog fra 1855 nævner, at der kom spids på bikuben, så den blev til en kransekage.
Konditorbogen fortæller videre, at opskriften på marcipandej til overflødighedshorn er den samme som kransekage.
