Bolledejen blandes, æltes og stilles til hævning til dobbelt størrelse. Marcipan og smør i tern arbejdes blød og tilsættes sukker.
Rul bolle-dejen ud til 20 x 40 cm, smør marcipanfyldet på og rul dejen sammen til en pølse. Udskær i 25 skiver/snegle.
Sneglene sættes på en bageplade med bagepapir og hæves til dobbelt størrelse. Bages ved 200° C til de er gyldne.
Sneglene afkøles og glaseres med nougatglasur og pyntes med chokoladespåner.
Tips. I stedet for marcipan kan ODENSE Færdig Kransekagemasse anvendes til fyld - uden tilsætning af sukker.