Opbevaring af julekonfekt

konfekt_2007
Når familien har investeret tid og kræfter på at kreere julens lækkerier, er det vigtigt også at opbevare konfekten rigtigt, således den forbliver pæn og spiselig.

ODENSE's Chefkonditor anbefaler, at konfekten opbevares i en tætsluttet dåse ved ca. 12 grader. Da det ikke er alle, der har mulighed for at opbevare konfekten ved denne temperatur, anbefaler vi enten en kølig kælder eller f.eks. grøntsagsskuffen i køleskabet.

Når konfekten tages ud af køleskabet skal man dog gerne lade dåsen med konfekt stå uåbnet en halv times tid, således den kondens, der kan opstå ved skiftet fra køleskabskulden til varmen i køkkenet ikke sætter sig på konfekten, men i stedet på dåsen.

Hvis konfekten sættes i køleskab er det samtidig vigtigt, at konfekten ikke kommer direkte fra et varmt køkken, da dette kan medføre at den bliver grå og plettet. Konfekt må optimalt set ikke udsættes for temperaturforskelle over 10 grader.

Konfekt, som er opbevaret korrekt kan holde sig i ca. 3 uger.